Åbning til shakti og kundalini opleves radikalt forskelligt om vi står i vores 'jeg' eller fra steder af opvågning

Når vi åbner til Shakti — kraften, som er den basale kraft, som vækker kundalini — vil det opleves forskelligt, afhængigt af om vi står i perspektivet af opvågning, eller om vi står i perspektivet af et adskilt jeg. Det kan gå to meget forskellige veje.

Det er ikke sort-hvidt, men jeg vil godt dele det sort-hvidt og nuancere det derefter.

Fra jeget: en fremmed kraft

For hvis vi står i vores jeg — “Her er jeg. Jeg er mig” — og åbner til Shakti, vil det højst sandsynligt føles simpelthen bare som at blive ramt, triggeret og aktiveret. Måske kan vi ikke engang være i vores krop og må bare løbe ud af rummet. Eller gå i frys, traume, chok eller anden dyb ramthed og lukning. Vi vil få en reaktion, vi ikke forstår. Og vi har ingen måde at håndtere den på fra stedet af “jeg”.

Hvis vi har en spontan kundalinirejsning, hvor vores kundalini bliver aktiveret, og vi er i perspektivet af “jeg” — “Jeg er mig. Adskilt fra verden. Her er jeg.” — så vil vi opleve det, som om der er en fremmed kraft i vores krop, og der bare sker noget, vi ikke kan fatte. Symptomer, og det kan være vildt underligt.

Fra opvågning: Shakti erkendes direkte

Men hvis vi kan finde ind i perspektivet af opvågning — fra det sted, hvor vi ikke er et jeg, men hvor vi er en åben, grænseløs bevidsthed, både indad, udad, opad og nedad. Hvor der ikke er noget jeg, men hvor der er åbenhed, liv, kærlighed og lys som primær virkelighed. Når vi åbner til Shakti derfra, vil vi rent faktisk kunne erfare og erkende Shakti direkte. Så vil vi kunne erkende Shakti som værende det, vi er vågnet til, også. Shakti som en fuldstændig primær manifestation eller primært aspekt af det formløse selv, af det levende selv, af kærligheden selv. Kraftfuld, ja — men uden der er nogen misforståelse. Det er Shakti: Kraft, liv, dyb.

Det vil brænde — som hellig renselse

Når kundalini kan få lov at bevæge sig fra det sted, bliver vores menneskelige bevidsthed, vores hjerte, vores energisystem, vores krop ikke taget med af kundalini. Vi bliver ikke skubbet opad i vores energisystem. Vi bliver ikke fanget ind i de ret intense sansninger, der kan ske, når Shakti bevæger sig og manifesterer sig ind i formens plan som kundalinienergi. Vi bliver ikke taget med, men kan stå åbne for kundalini.

Vi kan se den kærlige kraft, Shakti, som er den kraft, hvorfra kundalinienergien rejser sig. Vi kan se den, vi kan erkende den, vi kan hvile i den. Vi kan være i direkte personlig relation med den fra bevidsthed, hjerte og krop. Vi kan åbne til den, selvom det kan brænde — hvilket det vil gøre. Hvert eneste traume, hver eneste blokering, hver eneste spænding, hver eneste celle i vores krop, som har en lukning, vil bevæges i denne åbning. Og vi har alle disse lukninger fra et langt liv og måske flere, her på planet jorden. Det vil brænde. Det vil reagere. Det vil hive. Det vil trække. Det vil gøre alt muligt. Men vi vil kunne stå i det og fuldstændig mærke det som en hellig renselse og healing.

Det er en radikalt anderledes oplevelse af kundalini end oplevelsen af at være et jeg, som oplever, hvad der sker, når det åbner til Shakti. Det er forskellen på kæmpe “ja”, kæmpe “hurra”, kæmpe bliss og kæmpe jubel og sejrsgang ind gennem kroppens plan — versus vild frygt, vild forvirring, vild panik, vild tumult, vildt drama. Det er opvågning, der gør forskellen på de to oplevelser i åbning til shakti.

At skubbe på vippen

Jeg har ekstremt stor respekt for størrelsen af den kraft, det er, når vi åbner til Shakti — hvilket jeg inviterer til at gøre igen og igen i mange forskellige former og sammenhænge. Min rolle eller min situation er, at jeg ved godt, at hvis vi er fuldstændigt i vores jeg, så er det svært rigtig at rykke på noget. Så skal man passe på med at åbne til Shakti og kundalini. Men hvis der er en åbning ind i dybere planer, ind mod kilden, så ved jeg både i mit hjerte, men også i erfaring med at bevæge og følges med mange mennesker i de her planer, at det er muligt at vippe balancen sådan at en åbning til shakti pludselig kan gå fra at erfares som angstfuld til den smukkeste gave. Vi kan skubbe på den vippe mellem at være identificeret med jeg, og til at nedlægge den identifikation, som ellers klæber sig til et ikke-eksisterende jeg. At vi kan få skubbet den ind mod, at vi rent faktisk kan hengive os, overgive os, elske og fuldstændig erfare os selv som den kærlige kraft af Shakti.

Ingen vej udenom

Det er min rolle, det er min invitation, det er mit ønske: at vise den vej ind i Shakti. For der er ingen vej uden om at åbne til Shakti — og dermed også åbne til kundalini-energi i vores krop — hvis vi ønsker en frisættelse ind gennem vores krop og alle vores legemer i form. Hvis vi ønsker en healing af vores nedre chakra, vores rodcenter, vores haracenter, vores solar plexus, så er der ingen vej udenom. Eller rettere sagt: der er en vej, men den vej er at gå udenom vores menneskelighed og kun leve fra vores øvre chakraer. Have en spiritualitet, der går fra hjertet og op. Det er den alternative vej, der er. Og der vil jeg gerne vise en dybere vej.

Hvis du har en opvågning — også selvom du ikke kender Shakti, og selvom du ikke kender arbejdet med kundalini. Hvis du har en opvågning, hvis du har erkendelsen af det levende selv, så er min invitation — og den er meget konkret, når vi sidder i rum sammen — at bevæge den åbne bevidsthed direkte ind i mødet med Shakti selv. Og med mine ord, så er det at åbne til Shiva og bringe Shiva ind i Shakti.

Hvis ikke du har en opvågning, hvis du er i dit jeg fuldstændig, så kan jeg ikke gøre det. Det ville være alt for voldsomt, alt for vildt. Men hvis du har en opvågning, så er min invitation uforbeholden. At træde de dybe skridt fra stedet af opvågning ind i det direkte møde med Shakti.

Tak for at læse med. Velkommen.