Introduktion til cirklerne

Det smukke ved at mødes i cirklen

Det er så smukt, at mødes om det dybeste vi elsker, samles som cirkel, og sammen træde ind — åbne forbi os selv, og lade det levende få lov at strømme med velsignelse og kraft. For mig er der intet smukkere i fællesskab som gruppe, end at mødes om kærligheden til det levende selv, og lade livets kraft føre os dybere end vi selv alene kunne gå. Sammen træde ind og lade det store liv få lov igennem os.

Kort om cirklerne og invitationen

Cirklerne her, er et møde om det levende selv, og for dig som allerede har spirituel åbning.

Vi er 6–8 i cirklen, og træder dybt ind helt direkte, fra start til slut.

Delingen sker i frihed og i ligeværd. Jeg inviterer ind i en form og struktur for delingen, men når først vi sidder her træder jeg til side som den der faciliterer og rummet står åbent for den levende kraft kan bevæge vores rum.

Det er en forudsætning du har åbning og har klarhed i dit kald og indre orientering.

Hvem er cirklerne for

Cirklen her, er for dig som har spirituel åbning, og som dybt ønsker at samles med andre omkring det du er vågnet og åbnet til.

Det er ikke et rum for "begyndere" og "spirituelt nysgerrige" eller "søgende". Det er rum for dig som allerede har "fundet" ind i mod højere energi og bevidsthed, og ønsker at finde dybere fodfæste og udfoldelse i det som du er åben til.

Hvad kan du forvente

Du kan forvente en ren, dyb og direkte deling, i energi og bevidsthed. En cirkel sammen med andre der alle har åbning. Et rum der giver mulighed at komme til kanten af din egen praksis og kanten af det "kendte". Erfaringen af at det levende store arbejder gennem rummet, cirklen og os hver især helt direkte.

Min rolle i cirklen

Min rolle er bedst at betegne som "gatekeeper" — jeg giver invitationen, holder den fysiske ramme, udstikker en retning i form af fælles orientering, og med stor dedikation sammensætter cirkler og grupper hvor jeg mærker der er samklang i kald, åbning og orientering.

Min rolle er IKKE at være spirituel lærer, og heller ikke at facilitere selve cirklen. På aftenen når vi samles, er min særlige rolle udspillet, og jeg træder ind i cirklen på lige fod, så vi kan åbne sammen, i gensidighed, i frihed og i ligeværd.

Rammer og formater for cirkler

I Sjælskraft templet, her ved Smidstrup Strand nær Gilleleje. Små intime, dybe og kraftfulde delinger, mellem 6 og 8 i cirklen.

Normalt mødes vi kl. 18.30 og deler dybt og direkte i ca. 3 timer, ringer en klokke for at markere en officiel slutning — for herfra at lade rummet stå åbent for at de som vil, kan fortsætte og lade det strømme videre og dybere.

Delingerne er meget direkte, uden snak eller introduktion, al afklaring sker før vi mødes.

Jeg beder om et bidrag, foreslået 300 kr, for en aften-cirkel, med kærlig fleksibilitet i den del.

Derfor er datoer for cirkler ikke offentlige

Der er en grund til, at jeg ikke lægger datoer for cirkler ud — simpelthen fordi jeg ikke ønsker at man melder sig til en specifik cirkel fordi datoen passer. I stedet ønsker jeg at starte med den dybere intention for i første omgang at ville være med i deling i cirklen, og fra den klarhed, finde ud af hvilken specifik form for cirkel som er i resonans.

Hvis du mærker en nysgerrighed på at være med i en cirkel her, er det min invitation at du læser om de forskellige slags cirkler og finder indledende klarhed om hvilken slags cirkel du er kaldet til, skriver til mig så vi kan have en dialog, og så kan jeg give dig besked når der er en åben cirkel af den specifikke slags.

Indledende kontakt

Hvis ikke vi allerede kender hinanden i energi og bevidsthed, ønsker jeg at kende dig og dybt mærke dit kald og spirituelle orientering, før vi evt. mødes i cirklens rum. Jeg vil bede om som første skridt, at skrive til mig på mail.

Det der er vigtigt for mig at forstå, vide og mærke er: hvad kalder dig i hjertet ved at mødes i cirklen? Hvad er det dybeste du er åbent til, erfarer, elsker, kender? Hvilke af de 4 slags cirkler kalder dig mest?

Skriv til mig på [email protected] — jeg glæder mig til at møde, mærke og kende dig.