Opvågning er ikke afslutningen — den er begyndelsen. Selve opvågningen er begivenheden: den direkte erkendelse af det levende, det som er før alt. Vejen herfra er hvor erkendelsen fordybes og legemelig-gøres, ind gennem alle planer af os og videre end det.
På den vej kommer renselse, brænding, og de mørke nætter (sindets, følelsernes, kroppens og sjælens). En simpel vej, af “ja” og “din vilje ske” til det vi er vågnet til.