Vejen af "din vilje ske"

Det levende lys, som åbenbarer sig for os i en opvågning, har sin egen vilje — og det har sin egen vilje igennem os. Hele opvågningsvejen er at lade den vilje få lov, igen og igen.

En vilje, der er vores egen dybeste — og større end os

Det er en vilje, som vi vågner til. Den er både vores egen dybeste vilje, som ligger i os så dybt og før nogen individuel vilje — og samtidig en vilje, der er større end os og forbi os.

Og den vilje, den har et ønske med os.

Så spørgsmålet er, om vi fra vores egen lille vilje er villige til at lade det lys og den store kærlige vilje få sin vej igennem os, og få lov igennem os.

Valget

Det er et valg. Et valg, som er svært ikke at tage, når først vi ser valget klart.

Når først vi står i en opvågning og ser, at jeg kan vælge at leve ud fra min egen lille, nærmest latterlige parentes af min egen vilje — viljen om “mig og mit” — viljen, der kommer fra frygt og ønsket om overlevelse. Jeg kan vælge at tro på den vilje og nære den vilje og rulle rundt med den vilje — som ikke leder andre steder hen, end at vi på et eller andet tidspunkt dør. Så latterligt lille en parentes er vores egen vilje, når vi ser den i lyset af den større vilje, der vises og erkendes i en opvågning.

Vi kan ikke andet end at sige ja

Og når vi ser det så klart, når vi erfarer det så direkte: at der er en kærlighedsvilje, en større vilje, en dybere vilje. En vilje, som springer fra vores eget gyldne løvehjerte. Så blid og så kraftfuld, at den ingen begrænsning kender i vores fysiske form, ingen forbehold har og ikke dirrer i mødet mellem liv og død, i mødet med smerte eller glæde. En vilje, som er så ren og klar.

Når vi erkender den vilje, kan vi ikke andet. Vi kan ikke andet end at sige ja til den. Vi kan ikke andet end at overgive vores egen lille vilje til den.

Fordi det er sandheden, den vilje. Fordi den er essensen af vores egen lille bitte vilje, der er faret vild og har glemt, hvor den kom fra. Det er dens ophav. Det er dens moder, dens fader.

Vi kan ikke andet end at kaste os for fødderne af den vilje i en opvågning.

Opvågningsvejen: at gentage valget

Og samtidig — så kan vi på magisk vis stadigvæk godt finde tilbage ind i fængslet og illusionen og den indsnævrede tilstand af vores egen vilje, af mig og mit. Af overlevelse og frygt.

Og det er hele opvågningsvejen. Det er at åbne og lukke den dør. Det er at gentage det valg. Det er at finde det valg, og sige ja til at træde ind i den store vilje igen og igen.

Opvågningen er kun, at døren åbner sig et øjeblik — at muligheden vises for os, at udfoldelsen af vejen vises for os. Men hele opvågningsvejen, der kommer efter en opvågning, er at få åbnet den dør mere og mere vedvarende, så den kan stå vidt åben. Så den vej, der vises os i en opvågning, ikke bare bliver et glimt af en vej, men bliver til en vej, vi går på. En bred vej. En vej, som vi kender med hver en celle, og som alle dele af os går med ind i — ikke kun de dele, der glimtvis ser og erkender muligheden, men hele vores væsen, alle aspekter af os.

Vejen af “din vilje ske”

Det er opvågningsvejen. Det er den vilde vilje og den vilde vej og den dybe vej, som jeg kender, og som jeg inviterer til.

Den vej har mange navne, og der er mange ord for den vej. Men du kan sige, at det er vejen af “din vilje ske”.

Kærlighed. Tak.