Der er 2 samtidige virkeligheder

Der er to samtidige virkeligheder. Der er en virkelighed i form: En virkelighed i dualitet. En virkelighed, hvor både du og jeg oplever os selv som et subjekt og oplever hinanden som et objekt.

Men hvis vi er vågne, helt vågne, i den verden af form, så opdager vi, at den verden nærmest er som en drømmeverden. En drømmeverden, der sker i en større og en dybere verden. En virkelighed, som ikke er delt op. En virkelighed, hvor der ikke er noget mig, der oplever dig. En virkelighed, som er helt sin egen virkelighed.

At være i begge virkeligheder samtidig

Hvis vi kan være i de to virkeligheder samtidig. Ikke forsage dualiteten, formen, jeget — men fuldstændig være i den virkelighed af drømme-jeg, drømme-verden, drømme-krop. Og SAMTIDIG være i verden og virkeligheden af enhed, åbenhed og liv, der flyder over med sig selv. Så kan vi danse frit imellem verdener.

Så kan vi mødes i sjælens plan, hvor vi kender os selv, men kender os selv som del af udtryk og væren, helheden selv. Så kan vi lege livets leg i form. Så kan vi have en relation og møde. Vi kan have dans sammen — men en dans og en relation, som ikke er besmittet med identifikation. Så kan vi mødes i vågenhed, i leg og i kærlighed.

Og det kan vi gøre på alle planer. Vi kan gøre det gennem sind. Vi kan gøre det gennem hjerte. Vi kan gøre det gennem krop. Vi kan også gøre det gennem energi. Vi kan også gøre det ind igennem arketypiske planer, karmiske planer. Vi kan danse sammen og mødes og relatere og bevæge igennem alle formens planer.

En dans af inklusion

Det er en dans af inklusion. Det er en dans af så meget kærlighed til formen og i formen. En dans og en udfoldelse, hvor ikke den mindste krumme i dualitetens plan, i formens plan, bliver udeladt. Det er en dans, hvor vi hele tiden kan invitere mere med ind. Både i en fuldstændig fejring og legende glæde — og samtidig i en frisættelse. Ikke frisættelse FRA det, men frisættelse I DET.

Sjælens tantra

Og det vilde møde, det legende møde, det frie møde, det dansende møde, det fejringsmøde, hvor vi fejrer fordybelsen, ekspansionen, ekstasen ind gennem formens planer. Fuldstændig i vågenhed, i åbenhed, i bevidsthed. Det kalder jeg for sjælens tantra.

Det er ikke en tantra, der udspænder polaritet. Det er en tantra, der omsætter polaritet. En tantra, der fuldstændig kollapser alle polariteter, samtidig med at alle polariteter kan inkluderes og få lov.

Dette er for mig den tantra, som er mulig med erkendelsen af os selv og alting som værende én virkelighed. Én udelt, åben, levende virkelighed.

Sjælens tantra

Ofte stillede spørgsmål

Se alle spørgsmål →