Pauseret: Denne sessionstype tilbydes ikke længere aktivt, men siden er bevaret som reference.

Healing Enquiry

Healing enquiry er fundamentet i mit arbejde. Det er en terapeutisk nærværspraksis hvor vi sammen vågent følger hvad der sker i tanker, følelser, krop-fornemmelser og energi-bevægelser og højere intuitioner. Metoden i sig selv er simpel, og virker i den grad vi sammen kan bringe vågenhed, åbenhed og mod til processen.

Det jeg værdsætter med denne metode, er at vores begrænsede sind ikke leder processen, men at den højere intelligens sættes fri. Igen og igen oplever jeg, at alle sindets ideer om hvad der skal til for at heale, på få minutter stilles fuldstændigt skak-mat, og en højere, knivskarp, kærlig intelligens tager os direkte til sagens kerne.

Ud over at bringe umiddelbar forløsning, healing og transformation, er der en virkelig smuk afledt effekt af metoden. Nemlig den, at hele vores system — sind, krop og energi — begynder med egen erfaring at opdage, at det ikke er nødvendigt at styre og kontrollere. Tilliden til højere intelligens kommer naturligt ind som resultat af at lave dette arbejde.

Selv om healing enquiry er min grundlæggende metode, kan der være traumer eller blokeringer, hvor det for en kort bemærkning kan være formålstjenstligt at jeg aktivt hjælper til med mere aktiv intervention og forløsning.