Nej. I realiteten er der mange mørke nætter på vejen — forskellige grader og forskellige lag.
Hver gang vi kommer til en ny mørk nat og et nyt plan, så kan vi tro, at NU er der gået noget galt, at nu har vi mistet gud eller opvågningen. Men hver eneste mørke nat er en bevægelse, hvor opvågningsimpulsen finder vej dybere.
Der, hvor vi tror, at nu kan vi ikke komme nærmere gud, kærligheden, lyset — så forsvinder det ud mellem fingrene på os, blot for at invitere os til at finde det ENDNU mere nært, endnu dybere. Vi lokkes igennem renselse efter renselse, dybere og dybere, ind i inklusion af alting.