For “jeg’et”: ingenting. Det er den vej, som aldrig giver løfter om, hvor den går hen — den vej, der stjæler alt igen og igen: alt villen noget, væren noget, viden noget, bliven noget.
Og samtidig den vej, som kaster de største gaver af sig, hvert eneste skridt — og giver tusindfold af det, som ikke kan forstås, måles, vejes eller værdsættes af verden eller af vores eget “jeg”.
Den vej, der leder hjem, fordi den ER hjem.