Jeg vil foreslå det modsatte: at den største healing er rent faktisk at begynde at tage vores sensitivitet på os fuldt ud igen.
Sensitiviteten er en rød tråd i vores væren — vores sjæl har et dybt ønske om at være sensitiv i verden. Den er en vigtig del af det, vi har at give.
Jeg har selv prøvet mange tilgange, og det eneste, der har virket for mig, er at møde mine traumer med ubetinget sensitivitet — helt fint og i det allermest subtile. Det er den eneste måde at heale på, som ikke fortrænger dele af os selv i processen.