Min erfaring er, at metoder og teknikker blot dulmer, forskyder eller fortrænger angsten.
For når en spirituel åbning skaber angst, er der intet, som kan afhjælpe angsten. Det, der sker, er at vi ser gennem illusionen om, at vi er det, vi tror, vi er. Vores personlighed udslettes af mødet med virkeligheden — det er en reel dødsproces, og har åbningen fat, kan vi intet gøre for at stoppe det.
Så længe vi identificerer os med personligheden, vil vi opleve angst. Men når vi evner at stå åbne og kalde det højere ind i angsten, så erfarer vi det, vi virkelig er — og lige der er ingen angst. Det er dette skift i identifikation, fra adskilthed til helhed, som er det eneste, der sandt healer angsten.