Opvågning har dybe fysiologiske aspekter, og det er normalt at opleve symptomer, hvor man tænker, at noget er virkelig galt — kriblen, rystelser, smerter, brændende fornemmelser, kroppen der buler ud, udslæt, kløe. Tanker om at vi er ved at dø er helt normale i disse processer, selv om vi ikke er direkte i livsfare.
Min egen erfaring er, at hvis jeg i stedet for at fokusere på de umiddelbare symptomer der opstår, læner mig ind i tillid og i den dybere proces, så finder de fleste ting vej af sig selv ret hurtigt.
Jeg vil altid invitere til at finde tillid og åbenhed først - og først tage et konkret valg om at gå til lægen, hvis det stadig føles rigtigt fra stedet af fuld accept, tillid, nærvær, vågenhed.