I virkeligheden er det en nådegave at nå til det sted, hvor intet virker.
For på det sted kan vi endelig finde paratheden til endelige at møde smerten — til at begynde en ny vej og en ny måde at forholde os på. Denne vej åbner sig netop, når det er allermørkest, når vi er allermest desperate og magtesløse.
I overgivelsens sted, står den guddommelige kraft os så nær. Vores største smerte bliver vejen til ovegivelse og derfra ind i i frihed og kraft.