Begge dele er sande — den samme opvågning kan føles som både en velsignelse og et mareridt.
Forskellen er vores eget ja. Går vi med det, vi er vågnet til, bliver selv det voldsomme til eventyr og lutring. Kæmper vi imod og siger nej, bliver præcis den samme opvågning til tortur — for lidelse er, når vi siger nej til det der er.
Det kræver bare et enkelt inderligt ja, og mareridt kan i samme sekund vise sig som dybeste velsignelse. Et inderligt Ja, i dette nu, er det eneste der behøves.
Opvågning kan være både rædsomt som tortur og følelsen af at frarøves alt så smerteligt – og det kan være som den største velsignelse og et eventyr forbi al forstand. Det er vores eget valg, forskellen er vores “ja” til at gå med det vi er vågnet til.
Opvågning kan være så voldsom, at vi vender os bort fra vores opvågning igen. For indstrømningen af en bevidsthed og lys og enhed, som sker i opvågning – bryder alle de lukninger ned vi bygget i os selv. Det kan være næsten ubærligt at være med alt det der kommer til overfladen i en åbning.
Smerte behøver ikke lede til lidelse. Smerte er bare smerte. Lidelse er når vi siger nej til smerten, og først her bliver det svært. Livet et fuld af smerte (og af glæde), og hvis vi oplever opvågning til kilden selv eller til højere energi og bevidsthed,
Oversigt over alle ofte stillede spørgsmål.
Et ligeværdigt møde — bevidsthedshealing, opvågningsmøde og mere.
