2 veje ind i opvågning

Lidt firkantet sagt er der to veje i opvågning: først at gøre legemerne klar til indstrømning — eller at have opvågningen først, før formen er klar.

Meget firkantet sagt.

Den forberedte vej

Den ene vej er først at gøre legemerne i form klar til indstrømning. Åbne, retsætte, rense og skabe renhed i sind, hjerte, energi og krop. Man skal også arbejde med sit karmiske legeme — så meget man nu kan arbejde med før en opvågning. Og fra det sted, at være retsat, balanceret og funderet, til forhåbentlig derfra at opleve gaven af en opvågning og indstrømning af højere bevidsthed.

Det er en traditionel vej, som man sender munke til, der kommer ind og ikke har en opvågning: “Sid her, meditér, gør det sådan her. Lav de her øvelser. Gør det og det”. Det er en gradvis vej af disciplin og praksis. Det er den ene vej.

Opvågningen først — som en murbryder

Så er der en anden vej, og det er at have opvågningen først. Før man er klar. Det er vejen, hvor opvågningen sker, og den vil ofte ske ude af kroppen. Den vil på en eller anden måde ske som en kolbøtte, som en skæbnestund, som en gnist, der bare slår an. Og det vil i høj eller meget høj grad være både destabiliserende, voldsomt og intenst.

For hvis vi får en relativt pludselig opvågning, som jeg selv har oplevet — hvor vi ikke er trænet dybt i energi og bevidsthed — så er en opvågning som en murbryder. Det er nærmest som at blive splittet, når så meget indstrømning og energi kommer igennem legemerne i form, som bare er, som de nu er: fulde af blokeringer, utrænede og ustrukturerede.

Sat ild på

Når opvågning sker på den måde — uforberedt, pludseligt, som jeg selv har oplevet, og som jeg igennem årene har mødt mange, som også har oplevet. Så er det per definition en proces med en ekstrem grad af intensitet, men også en stor grad af urgency. For det er, som at der bliver sat ild på os. I en sådan opvågningsproces skal vi nærmest kunne løbe så hurtigt, at vi kan nå at brænde rent igennem vores legemer, nærmest før vi brænder ud, kunne du sige. Før vi bliver helt ødelagt af indstrømning og indre pres og den ustabilitet, der sker i en pludselig åbning. Det er som at få sat så meget tryk på vores system, at vi enten dør af det, eller at vi vokser af det.

Det er en meget kraftfuld proces. Det er en meget direkte proces. Det er ligesom at få sat pistolen for panden på bedste vis. Det er bare sink or swim. Og det ved vi intuitivt, når vi står i det. Det er vi ikke i tvivl om.

Ingen plads til slinger

Det kan virke ubønhørligt i sin intensitet, men samtidig er der så uendelig meget kærlighed og nådegave i det. Men der er ingen plads til slinger. Der er ingen plads til at have fokus andre steder eller have sekundære ønsker og mål, når først en opvågning sker. Alt i os må gå ind i den proces og må gå ind i den bevægelse. Og så er det lige meget, hvad vi tror, vi vil have gang i her i livet.

Det er så radikalt. Og det er den radikalitet og den intensitet, som jeg kender — som jeg har overlevet, dramatisk sagt. Det er den intensitet, og det er den vildskab, den brændende urgency, som jeg kender så dybt og kender vejen i så dybt. Og det er den brændende intense vej, som jeg også står her åben for og i stort ønske om at dele og gå sammen med dig, der oplever en opvågning — hvor vildt det end er.