Der er den lange hårde vej eller den direkte brændende vej efter opvågning

Når vi har en opvågning, får vi adgang til et lys, som kan lede os igennem alle faser af vores opvågningsvej. Og så er der to veje. Den lange hårde vej, hvor vi prøver at finde ud af det selv. Eller den direkte brændende vej: bare at gå med det lys, vi er vågnet til.

Når vi har en opvågning, får vi adgang til et lys, som kan lede os fra første øjeblik og igennem alle de faser, processer og udfoldelser, der er i vores opvågningsvej. Det vil sige, at der ingen grund er til at lytte på mig, læse bøger eller forstå noget som helst. Der er kun én ting, som behøves. Det er at vågne til det lys og følge det lys.

Det eneste, der behøves

Det er ikke et fysisk lys. Det er et indre bevidsthedslys. Du kunne kalde det en form for intuitiv seen, som er forbi form. Det eneste, det kræver, er, at vi åbner os ind mod det lys og intuitivt — på forskellige måder og i forskellige grader — følger, hvad det vil.

Det eneste, vi kan gøre galt

Det eneste, vi kan gøre galt og den måde vi kan forvilde os væk på, er hvis vi begynder at prøve at finde ud af det selv. Prøve at regne ud, hvad vi skal, eller lytte til, hvad der er nogen, der siger, vi skal gøre. Det kan vi godt gøre, hvis ikke vi har en opvågning. Hvis ikke vi har nogen indre guidance, kan vi nærmest blive nødt til at fumle rundt i en uendelighed. Men når vi har en indre guidance, når vi har en opvågning, er det eneste, vi kan gøre galt at gå tilbage. Tilbage til at prøve at navigere fra sind, ideer og alle mulige andre ting. Fra frygt og lyst.

Før opvågning: følg din lyst. Efter opvågning: følg dit kald

Der er nogen, der siger: “Follow your bliss. Du skal bare gøre, hvad du har lyst til.” Ja — det skal vi, FØR vi har en opvågning. Før vi har en opvågning, skal vi gøre, hvad vi har lyst til. Før vi har en opvågning, skal vi give den max gas med bare at gå med vores lyst, vores passion og det, der driver os. Nærmest lige meget hvad det er, så skal vi bare gå fuldstændig med vores personlige lyst og vilje.

Men når vi har en opvågning, skal vi gå med vores kald. Det er det, jeg taler om med det lys. Det handler ikke altid om vores lyst som sådan, men det handler om det, der er sandt. Det, som vi kaldes til i vores sjæl. Og det har intet at gøre med, om vi vil det eller ikke vil det. Om vi kan lide det eller ikke kan lide det. Om det er det, vi havde forestillet os og håbet på — eller om det er det, vi frygtede allermest. Det har intet med det at gøre. Det er irrelevant, når først vi vågner til det lys, til den sandhed, til den kraft.

Lysets ene mål

Det, som den kraft, det lys, guider os til og kalder os til — det mål, det leder os ind i — er ikke et mål om, at vi skal være et eller andet stort i verden. Eller at nogen skal noget som helst. Det er et afsindig simpelt mål, det lys leder os til. For det leder os ind i lyset, for at lyset kan komme ind i os.

Det lys, den kraft, den virkelighed, vi vågner til i opvågningen, har et primært mål. Et første mål. Før det mål er opnået, er der ikke nogle andre mål. Alt, hvad det viser ind i og ønsker at føre os til, leder kun til det ene mål: at vi fuldstændig kan træde ind i det lys og lade det lys træde ind i os. At vi fuldstændig kan blive et med det lys, og det lys kan blive et i os — og også igennem os her i inkarneret form.

Når vi først har en opvågning, kan vi hoppe, sprælle og prøve på alle mulige måder at snige sekundære andre mål ind. Hvad vi synes, vores liv skal være: “Jeg skal være clairvoyant tarotkorts-shaman” eller “Det skal se ud på en særlig måde”. Vi kan prøve hvad som helst. Vi kan intet stille op — andet end at vi kan trække tiden ud og spænde ben for os selv. Vi kommer til at blive hevet med i snørebåndene, i håret eller i tåneglene, hvis ikke vi selv går med.

Den hårde eller den brændende vej

Det er både en god og en dårlig nyhed. Vi kan gøre det på den hårde måde, eller vi kan gøre det på den direkte måde, som er den nemme måde. Det er bare at gå med. Gå med det lys, vi er vågnet til. Gå med det kald ubetinget. Træd ind, sig ja, stå åbne og følge med.

Det er bevægelsen af en ultimativ hengivelse, en ubetinget hengivelse og overgivelse. En overgivelse, der kommer af allerede at kende kærligheden og allerede at vide fuldstændig klart, at vi ikke ønsker noget andet end det. En overgivelse og en hengivelse så direkte, ubetinget og kraftfuld — og det er den, jeg inviterer til i min invitation. I sessioner, cirkler, retreats. I de rammer, som jeg med mine bedste evner prøver at skabe og invitere ind i for dig, der har en opvågning.

Det er det, det handler om, og hermed min invitation. Fra mit hjerte: tak for at læse med.