Nej. Sammentrækningerne kommer — med garanti.
Vejen er ikke en jævn linje af mere og mere åbenhed. Den er en vekslen mellem ekspansion og sammentrækning, åbning og lukning, dag efter dag.
Det afgørende er at erfare, at Gud er i alt — også i lukningen.
Hver lukning er ikke et tilbageskridt, men en dør ind i en dybere overgivelse: endnu et sted i os, der beder om at blive taget med. Så vi kan møde lukningerne uden modstand eller forbehold — sige ja, også til det, der trækker sig sammen, og mærke, hvordan selv lukningen åbner sig indefra.