Døren åbner og lukker, det er ikke en fejl — det ER vejen.
Opvågningen åbner døren, og i glimt lever vi fra den store vilje. Så lukker den igen, og vi står atter i frygten, i “mig og mit”, i overlevelsens gamle mønstre. Det betyder ikke, at vi har mistet noget, eller at vi gør det forkert.
Valget gentages — det er hele hemmeligheden. Hver gang vi igen vælger at træde ind, åbnes døren lidt mere vedvarende. Tilbagefaldene er ikke en fejl, men den nøgne grund hvor det næste ja skal fødes.