Skyggestoffet er ikke blot noget, som skal overstås og overkommes, så vi kan få det godt igen. Det er en reel ressource: de største problemer gemmer på de største gaver.
Den intense del af processen med dybe skygger tager minimum månedsvis — og er derefter en løbende proces. Men ret hurtigt bliver det et aktivt valg, hvor meget vi vil blive i arbejdet. Og friheden er at opdage, at vi ikke behøver have noget til at gå væk. Vi kan møde alt i os selv med kærlighed og åbenhed.