Vi kan ikke lede os frem til den. Skyggen er per definition det, som er allerbedst gemt for os selv.
En af vejene ind mod skyggen er villighedens enkle bøn: “hvis dette mørke også lever i mig, er jeg villig til at se det”. Alt, vi behøver, er at hvile i denne intention og vende tilbage til den igen og igen. Lade det allermest skjulte vide at det er velkommen.
En anden vej er at lade vores projektioner vise vejen, ved at antage at alt vi reagerer på i andre, især det allerværste, faktisk er vores eget vi endnu ikke har erkendt som vores.