Når vi virkelig sidder fast i tungsind og depression, kan det føles som om en usynlig kraft trækker os ned — nærmest suger livet ud af os. Det kan føles som et personligt angreb.
Men det, vi ikke kan se — og ofte det sidste, vi faktisk ønsker at se — er at denne ting, der suger og dræner os, faktisk er en tabt del af os selv, som intelligent og vedholdende kalder på vores opmærksomhed. Budskabet, vi ikke kan høre, er: “hallo kammerat, nu er det tid til, du møder mig — jeg er vejen videre!”
For os, der er på opvågningsvej, er det netop sådan opvågningsimpulsen arbejder: depression og energitab er den metode, denne intelligens kan bruge, når intet andet virker.