Hvad er sjælens virkelighed og kald?

Sjælen er vores dybere væsen, på kanten mellem dualitet og enhed. Det sted hvor vi står fri af vores “jeg” og “ego”, i ren kærlighed og klarhed om altings oprindelse. Det sted hvor vi kender os selv som adskilt væsen, født ud af altet. Her genkender vi alle andre, som dele af samme ene vi er. Her kan vi mødes i sjælens plan forbi tid og rum. Fra sjælens sted kan vi bevæge os frit ind og ud af inkarnationer. At erfare os selv i dette plan, er en konkret og erfaring, dybt frisættende i sig selv. Det er ikke opvågning i sig selv, men det er tæt på, og døren herfra står vidt åben til direkte opvågning – erkendelsen af os selv som altet. Efter en opvågning, vil vi naturligt have adgang til at leve og erfare os selv fra sjælens sted, som det fine form vi bruger til at blive i form mens vores indledende opvågning finder vej og frisætter ind gennem alle formplaner som vi er kaldet til at frisætte. I den direkte vågnen til os selv i sjælens plan, vil vi også kunne se vores sjæls dybe formål og ønske for vores udfoldelse i inkarnation, ofte meget forskelligt fra hvad vores menneskelige “jeg” har af ideer om vores formål. Når vi opdager vores sjæls formål, kan vi lade hele vores liv, og hvert øjeblik, tjene dette formål. Så har vi muligheden for at udfolde livet i form/menneske/inkarnation, som direkte forlængelse af vores sjæls ønske og kald.