Vi vågner ikke op til “noget”. Vi vågner op til lige det modsatte af “noget”.
Alt det, der kan gribes, defineres og holdes fast — identitet, mål, forestillinger, selv de smukkeste spirituelle billeder — falder bort. Tilbage træder det udefinerbare, det levende virkelige, frem. Ikke som en ny oplevelse vi får, men som det, der tager liv ind gennem os.
Det er en hjemkomst til det, der altid var her — før alt det, vi troede, vi var.