Før eller siden når vi et punkt, hvor vores sædvanlige strategier til at holde smerten på afstand ikke længere virker. Alt, vi gør for at blive ensomheden kvit, graver blot hullet dybere.
Men lige her ligger kimen til transformation. Når vi stopper op og bliver åbne for at møde os selv, kan virkelig forandring ske — og lige meget hvor lille villigheden er, så er det dette frø, der næres.
Ensomheden og forladtheden bliver døren, som fører os ind mod den indre død der føder os ind i vores eget inderste kerne.