Hvis det kan glemmes igen, var det en åbning — ikke en opvågning.
En åbning er en dør, der åbner sig et øjeblik og kan lukke igen. Opvågningen selv kan ikke ikke-erkendes: når sløret først er faldet, kan vi stoppe opvågningsprocessen. Det er som en ildebrand der har fået fat i vores inderste. Vi kan falde i søvn for en stund, distahere os selv, men når først en opvågning har fundet sted, vil den udfolde sig selv igennem os over tid.
Det eneste valg vi har, er om vi vil gå aktivt med og gøre os selv villige for dens udfoldelse igennem os.