Nej — og det er netop dens frisættende gave.
Den dybe meditation rammer altid uventet, altid ud af det blå. Meditation tager over, og der er intet “mig”, der gør det. Den er ren nådegave — ikke et resultat af teknik, disciplin eller den rette praksis.
Ethvert forsøg på en praksis er midlertidigt og må falde bort igen. Alt, vi reelt kan, er at stå åbne i tillid, vågenhed og åbenhed, uden at vide noget og uden at ville noget. Så kommer den, når den kommer, når vi ikke søger, prøver eller ønsker noget skal ske.