Nej — og det er vigtigt: intet er gået galt.
Det, som sker, er at lige som kærligheden fylder os, så forsvinder kontakten til gudskraften pludselig. Vi falder ind i dybt mørke. Vi kan bede, vi kan trygle, vi kan kaste os til jorden i afmagt. Det er virkelig følelsen af dyb fortabelse.
Men det er her, når vi elsker allermest, at sjælens mørke nat kommer — som en dyb invitation til at finde i det indre, det vi elsker i det ydre. Vi vil begynde at erfare, at det guddommelige allerede bor i den impuls, der ser det og søger det. Velkommen til dig, der er så velsignet at træde ind i en af de mørke nætter.