Jeg vil sige det modsatte: vi må holde fast i så meget intensitet og åbning, som vi overhovedet kan rumme — og skal der skrues ned for noget, så er det kravene i vores liv.
Det handler om at gøre vores livsomstændigheder i stand til at rumme os med vores åbninger, i stedet for at det er os, der skal rumme et normalt liv. Vi må finde alle de andre ting, vi kan skrue ned for, før vi skruer ned for os selv og vores opvågning.