Som udgangspunkt er jeg ikke bange for ustabilitet og flagrende jordforbindelse - så længe der er opvågning og klarhed om hjertets kald, så kan alt finde vej, også ekstrem ustabilitet.
Jeg vil aldrig sige til et menneske med spirituel åbning, at de skal gøre noget andet end det, hjertet kalder til. Lige meget hvor skørt, hvor skævt, hvor ugroundet det kan virke. Jeg stoler så ubetinget på kaldet i opvågning: hvis der er en reel spirituel åbning, og vi bare går dybt efter vores indre kald, så vil døre åbne, og alt vil finde vej. Det VED jeg - både i hjertet og fra erfaing.
Og paradokset er, at den fulde jordforbindelse netop kommer, når vi siger fuldt ja i tillid — ikke fra ønsket om jordforbindelse. Søger du hjælp til at blive normaliseret, er der andre, der hjælper bedre.