Fordi alt det, jeg’et troede var virkeligt, ramler — og med det hele jeg’ets tryghed.
Det er ikke en fejl når det føles sådan. Sammenbruddet er en gave og mulighed: det, der falder sammen, er det, der aldrig var sandt alligevel.
Så lad det falde. Det skal ikke samles eller repareres — det skal have tid, tålmodighed og det dybe ja. Igennem sammenbruddet viser sig en grundløs grund - det sted vi kan hvile vores fulde væsen og væren.