Vejen er ikke at kæmpe mod følelserne, men at lade dem komme — og samtidig forblive så vågne, som det er muligt.
Det eneste, vores personlighed kan, er at sige “ja” og give tilladelse. Og når smerten kommer, må personligheden bruges til at påkalde healing fra de højere kræfter.
Det kan være en stor lettelse at opleve, at selv de største og mest truende følelser kan mødes. Er vi fuldt med dette øjeblik, i dyb tillid, bliver vi groundet midt i al smerten — og det er disse øjeblikke, der opbygger tillid til at sige endnu dybere ja næste gang overvældelsen truer.