Min erfaring er, at traumer ved første kontakt er nærmest usynlige — helt utilgængelige for vores bevidsthed og sansning, lidt som en spejlkugle. Hele vores energisystem har indrettet sig på ikke at røre dem.
Den første kontakt er nærmest en vag sansning af nyt space, af noget, som er ikke noget. Bliver bevidstheden ved dette ikke-noget, begynder der at strømme sansninger og følelser fra det.
Vi behøver ikke lede aktivt med fokus. Hvis bare vi står åbne for os selv, vil en intelligens langt højere end vores sind og fokus serverer netop det, som dette øjeblik kalder på at forløse. Vi skal bare stoppe med at lede efter noget, og stå helt åbne, nysgerrige — lade det tone frem selv.